112 For abonnenter

28-årig dømt for røveri på Zwei Grosse Bier Bar

Røveriet foregik på på Zwei Grosse Bier Bar på Dæmningen, hvor den 28-årige fratog en anden mand hans mobiltelefon. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Det lykkedes manden at skaffe sig en anden mands mobiltelefon ved at true med tæsk.
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Når de få kan ødelægge det for de mange

De går og ærgrer sig i Brejning-området i denne tid. En storstilet plan, der såvel skulle skabe en kystsikring som skabe en god badestrand, alle kunne benytte, er faldet til jorden med et stort plask. Og det er ikke, fordi Vejle Kommunen har smækket en pengekasse i, men fordi nogle af de berørte lodsejere i Kellers Hus, der skulle afgive noget strandret, holdt på deres og sagde nej. Det er de i deres soleklare ret til at gøre. Men man kunne godt engang imellem ønske, at flere så ud over egen næsetip og bidrog til noget, der i den grad kunne blive til gavn for de mange. Afvisningen af strandplanen får nemlig vidtrækkende konsekvenser. Det betyder ikke blot, at en planlagt offentlig strand med diverse faciliteter og gode p-forhold ryger i vasken, men også, at en planlagt kystsikring ikke kan blive til noget, når helhedsplanen ikke kan gennemføres. Normalt vil en kommune ikke kystsikre, men man var klar til at gøre en undtagelse ved Brejning, fordi der var udsigt til at få en offentlig strand. Og der er småt med god strand fra Vejle og nærmest helt til Hvidbjerg/Høll. Kommunen har arbejdet hårdt med planen i flere år, og netop fordi der også var private parter i spil, har man holdt mange kaffemøder, og man håbede, at projektet var i hus. Men da beboerne i den omtalte bebyggelse til allersidst skulle stemme om projektet, endte det med en tommelfinger nedad. Det var en bet for kommunens tekniske forvaltning og en bet for borgerne i lokalområdet og resten af Vejle. En fin strand med god synenergi med havnen i Brejning ville have været et fint udflugtsmål for byens børnefamilier. Og så meget støjer børn på en strand altså ikke. Og når man samtidig i sidegevinst fik ryddet op i brokker, sten og beton og sikret kysten, så forstår man godt, at der hos kommunen og hos andre i lokalområdet er lidt bitterhed over, at de få ikke ville være med til at gøre noget for de mange. Man burde tage en ny snak med dem, der stemte nej og se, om der ikke med nogle justeringer kan skabes en positiv stemning for projektet.