Annonce
112

Advokat vil klage over 'magtliderlige' transportbetjente: De skal ikke behandle mig som én af deres fanger

Gert Dyrn er forsvarer for den 29-årige mand, som i onsdags blev idømt 14 års fængsel for narkokriminalitet. Foto: Vibeke Volder
Da en alvorlig sag om narkokriminalitet blev afgjort i Vestre Landsret onsdag, blev situationen fra byretten gentaget: Transportbetjentene var unødigt strikse, mener forsvarere.
Annonce

Vejle/Viborg: Advokat Gert Dyrn er vred.

Han er forsvarer for 29-årige Jacob Gawad, som onsdag ved Vestre Landsret i Viborg blev idømt 14 års fængsel for omfattende narkokriminalitet.

Men det er sådan set ikke dommen, Gert Dyrn er vred over.

Det er derimod den behandling, han og hans klient har oplevet under sagen og efter domsafsigelsen onsdag middag.

- Jeg har en problematik med Kriminalforsorgen og deres transportfolk. Efter at min klient havde fået de 14 år, var han selvfølgelig rystet og ville gerne snakke med mig om, hvad der var sket, fortæller Gert Dyrn.

Efter domsafsigelsen gik han derfor med sin klient i ét af landsrettens cellerum.

- Vi havde siddet der i maks fem minutter. Så kom transportlederen og var meget vred og nedladende og sagde, at vi kun havde to minutter mere at tale i, beskriver forsvareren og fortsætter:

- Efter to minutter kom han og var igen meget brysk og nedladende. Vi kunne ikke få lov at afslutte samtalen, og jeg skulle bare forlade cellen og ikke blande mig. Jeg kunne ikke få en forklaring på, hvorfor jeg ikke måtte tale mere med min klient.

Forsvareren kunne heller ikke få oplyst betjentens navn.

Transportbetjentene

  • Transportbetjente fra Kriminalforsorgen overtog 1. januar 2019 opgaven med blandt andet at køre arrestanter fra arresthusene til de danske retssale. Den opgave varetog politiet før.
  • I februar, da der faldt dom ved Retten i Kolding i sagen om narkosalg fra campingpladser i Give og Brande, var flere forsvarere i sagen utilfredse med de nye transportbetjentes håndtering af opgaven.
  • Ved domsafsigelsen var der eksempelvis så mange betjente linet op i retssalen, at de tiltalte ikke kunne se deres familier, og efter dommen fik de heller ikke mulighed for at tale med dem.
  • Denne situation gentog sig i Vestre Landsret i Viborg, og det har fået advokat Gert Dyrn til at reagere.

Ubehøvlet behandling

Gert Dyrn beskriver sin klient som én, der godt kan være rapkæftet og arrogant, og derfor er han af og til blevet irettesat af transportbetjentene - også mere end nødvendigt.

Det mener forsvareren, som ikke synes, at betjentene burde blande sig i, hvordan hans klient sad i stolen i retten, eller hvordan han talte.

- De er trådt ud over der, hvor de bør være, og de har også været uforholdsmæssigt strenge i forhold til at lade de tiltalte sige hej og tale med deres pårørende i retten, siger han og henviser til episoder både i landsretten, og da samme sag blev behandlet ved byretten i Kolding.

Det, der provokerer Gert Dyrn mest, er den dårlige behandling, han nu selv har oplevet at få af transportbetjentene.

- Det er under al kritik at behandle mig sådan som forsvarer. Det vil jeg ikke finde mig i, siger han og tilføjer:

- Det er ubehøvlet og helt grotesk, at jeg ikke - når min klient lige har fået 14 års fængsel - kan få lov at fortælle ham, hvordan han skal forstå den dom. Det ville ikke tage mere end det kvarter.

Flere skal ind i sagen

Da det i sin tid var politiet, der stod for at transportere indsatte, oplevede Gert Dyrn en større forståelse og evne til at aflæse situationerne fra betjentenes side. Det gav mere ro på.

- Generelt set, synes jeg også, at transportbetjentene er i stand til at holde sig neutrale og ikke eskalerer eventuelle konflikter. Men transportholdene i denne sag har været meget svingende, og det kammede helt over til sidst, mener Gert Dyrn.

Han ser sig nødsaget til at klage over transportbetjentene, og han har kontaktet Advokatsamfundet og Foreningen af Forsvarsadvokater og bedt dem om at gå ind i sagen formelt.

- Transportbetjentene skal ikke behandle mig som én af deres fanger. Særligt, når der ikke er grund til det, understreger Gert Dyrn.

Han er bekymret for, om det, han kalder en "magtliderlig stemning" hos ansatte i Kriminalforsorgen, i sidste ende kommer til at gå ud over hans klient.

Allerede få timer efter domsafsigelsen kunne han i al fald konstatere, at hans klients kæreste blev nægtet at komme på besøg i arresten. Det var ellers blevet aftalt og godkendt dagen forinden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce
Leder For abonnenter

Gågade-debatten: Det er da en helt sort beslutning - men vi har alle et ansvar

Debatten om det lokale handelsliv er blusset op igen. Sat i gang af, hvad der på papiret ligner en ganske lille sag. Men en sag, som emmer af symbolik. Essensen i sagen er, at kommunens tekniske udvalget har sat gang i en klapjagt på gågaden for at finde de steder, hvor butikkerne overtræder et regulativ om skærme. Kogt helt ned, handler det om, at man ikke må have skærme med levende billeder. Det er i strid med et vedtaget regulativ. Det kunne ligne en krusning på overfladen, hvis vi var i opgangstider. Men sådan er det desværre ikke. En af butiksejerne på gågaden i Vejle, folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, Holst Sko, beskrev i avisen, at byens butiksliv er i krise. - De lokale politikere skulle meget hellere kikke på, hvad man kan gøre for at trække flere folk ned i gågaden, sagde han til avisen. Det har Niels Flemming Hansen ret i. Det virker - ovenpå black friday - som en helt sort beslutning i teknisk udvalg. I stedet for at lege regel-politi skulle man i stedet række en hånd frem og finde ud af, om man i fællesskab kunne gøre noget for at trække flere folk til bymidten. Det kunne måske ligefrem ske i samarbejde med nabo-byerne. Og udgangspunktet er nu ikke så ringe endda. Man skal passe på med at tale detailhandlen ned. Vejles butiksliv har med rette et par gange fået prisen som landets bedste. Men lige nu står handlen overalt i landet i stampe, også i Vejle. Så er priser nok så fine, men man kan ikke leve af dem. Derfor skal der gøres noget aktivt, og her er det vigtigt, at man opfatter kommunen som en samarbejdspartner, ikke en modstander. Men at det lokale handelsliv kan eksistere, er altså også dit og mit ansvar. Butikkerne er der kun hvis vi bruger dem i tilstrækkelig grad. Butikkerne ved jo for længst godt, at du allerede på forhånd har tjekket priser på nettet, og indrettet butikspriserne efter det, så tag dog den ekstra service med, som det er at handle direkte hen over en disk. Det er også en del af det at være borger i en by, at man tager aktivt del i det lokale handelsliv. Det er faktisk en ret fed fornemmelse.