Annonce
Vejle

Bekymrede politikere stemte imod TrekantBrands budget: - Det er alvorligt

De seks kommuner bød ind med hvert deres brandvæsen i det nye selskab. Hvert brandvæsen havde specielle forudsætninger, som man holder fast i. I Vejle blandt andet en dykkertjeneste. Arkivfoto: Angelina Owino
TrekantBrands regnskaber tilbage fra stiftelsen i 2016 kommer under lup. Det er på høje tid, mener kritiske røster fra Vejle Byråd, som har stillet spørgsmål ved selskabets økonomi siden etableringen. Senest stemte SF i Vejle imod selskabets budgetforslag for 2020, ligesom Vejles Dan Arnløv (K) vil have kommunerne bag TrekantBrand til at trækker alle sideaktiviteter hjem.
Annonce

Trekantområdet: Siden februar i år har det stået klart, at ikke alt er, som det burde være i TrekantBrand. Det kom blandt andet frem, at der var sket forlængelse af leasingkontrakter, hvilket betød, at selskabet i realiteten risikerer at skulle betale leasingafgifter på køretøjer eller andet udstyr langt ud over udstyrets levetid.

- Det svarer til, at man som forbruger tager et kviklån, vurderer direktør for TrekantBrand Jarl Vagn Hansen.

Og det er ikke småpenge, der er på spil. TrekantBrand har leasingaftaler med Kommune Leasing for 31,7 mio. kroner. Uklarheden betyder, at revisionen valgte at give regnskabet for 2018 et påtegning, hvor man tager forbehold for, hvor store anlægsaktiver der reelt er i selskabet.

"Vi har ikke været i stand til at afgøre om værdiansættelsen af materielle anlægsaktiver, der i regnskabet udgør 34,208 mio. kroner, er korrekt", lyder påtegningen fra revisionen.

Det er alvorligt, påpeger Morten Kristensen (SF), som i Vejle Byråd var tæt på at afvise at godkende selskabets regnskab. Det fremkom med et minus på knap otte millioner kroner og en negativ egenkapital på 6,2 mio. kroner.

- Det tyder på, at der ikke har været styr på selskabet fra starten. Vi aner i realiteten ikke, hvad status er for selskabet, og det er alvorligt. Vi har også fået en henvendelse fra medarbejderne, som er bekymrede, og det bør vi tage alvorligt, siger Morten Kristensen.

fakta

1. januar 2016 blev den officielle startdato for Trekantområdets Brandvæsen - i daglig tale TrekantBrand.

Fredericia, Kolding, Vejle, Billund, Vejen og Middelfart Kommuner etablerede det fælles selskab med en bestyrelse i spidsen bestående af de seks borgmestre.

Selskabets likviditet blev givet ved, at kommunerne forudbetalte deres budgetbidrag to gange årligt. Bidragene skulle falde efter kommunernes befolkningstal. Selskabet kunne desuden trække på Vejle Kommunes likviditet.

Et eventuelt mer- eller mindreforbrug i 2015 skulle finansieres af de enkelte kommuner.

Kommunerne skød køretøjer og andre aktiver ind i det nye selskab. Det blev besluttet, at Fredericia skulle lægge lokaler til den kommende fælles vagtcentral, mens ledelse og administration blev samlet i Vejle.

Kommunerne aftalte desuden, at de sideaktiviteter, som havde ligget under de enkelte brandvæsener, kunne fortsætte.

Ved etableringen var forventningen, at kommunerne per indbygger skulle betale det beløb, som var det laveste i de seks kommuner ved etableringen.

Vejle Kommunes budgetbidrag per indbygger var i 2016 godt 180 kr. mod Fredericia Kommunes godt 300 kr.

Hvad koster det?

Hvorvidt det er nødvendigt, at kommunerne skyder ekstra driftsmidler ind i selskabet eller yder et lån, er han usikker på.

- Det er umuligt at vide det ud fra de budgetter, vi har set. Vi burde have haft overblikket, hvis der var behov for ekstra midler. Det er kommunerne, der betaler driften, og var der behov for større beløb, så skulle de have haft besked, inden de vedtog deres egne budgetter. Det er for sent at ændre dem nu, siger Morten Kristensen.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen har siden sin ansættelse i 2018 været i gang med en større oprydning i selskabet i forhold til den økonomiske situation. Det var således under den proces, at man fandt ud af, at der ikke var styr på leasingaftalerne i selskabet.

- Vi er i gang med at få afklaret, hvordan det reelt ser ud, og bestyrelsen har sat en grundig undersøgelse af hele det økonomiske grundlag i værk, siger Jarl Vagn Hansen.

På høje tid

Det arbejde burde være gjort tidligere, mener Morten Kristensen, der sammen med sine SF-kolleger noget usædvanligt valgte at stemme nej til det budget, som TrekantBrand har fremlagt for 2020.

- Især i lyset af det rod, der har været tidligere, mente jeg slet ikke, at det var grundigt nok. Hvis jeg var kommet ned med det i min bank, så ville jeg have fået besked på at gå hjem igen og gøre det om. Det syntes jeg også, at vi skulle have bedt TrekantBrand om, siger Morten Kristensen, som har en baggrund som revisor.

Han har stort set fra første færd stillet sig kritisk til økonomien i TrekantBrand.

- Der er ikke andre, der har stemt imod budgettet. Hvorfor tror du?

- Byrådsmedlemmer får virkelig mange papirer, som de skal sætte sig ind i. Jeg kan godt forstå, at man ikke kan gå i dybden med alt. Jeg er revisor, og derfor ser jeg nok tingene i et andet perspektiv, siger Morten Kristensen.

I Fredericia lød der i starten kritik over situationen fra daværende byrådsmedlem og medlem af beredskabskommissionen Jan Schrøder (DF), men han er i dag ikke længere medlem af byrådet.

Det kostede dyrt på selskabets første regnskab, at der skulle slukkes storbrand i Fredericia. Der blev bedt om assistance fra både ind- og udland til at få slukket palmeolien i tankene ved Dan Gødning på havnen. Arkivfoto: Beredskabsstyrelsen

Væk med buskørsel og andre aktiviteter

I Vejle har Morten Kristensens byrådskollega Dan Arnløv (K) været skeptisk over konstruktionen i TrekantBrand siden etableringen. Det er i særdeleshed selskabets mange sideaktiviteter, som er et levn fra de kommunale brandvæsener.

- Det dur ganske enkelt ikke, at man blander alle mulige uvedkommende aktiviteter ind i beredskabet. I Fredericia står man for buskørsel, kørselskontor og låseservice. I Vejle laver vi nogle andre sideaktiviteter, og det samme i de andre kommuner. Det holder ganske enkelt ikke. Beredskabet skal koncentrere sig om at slukke brande og redde liv. Alt andet må kommunerne selv tage sig af, siger Dan Arnløv, som forventer, at Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) får gjort det klart over for sine borgmesterkolleger i bestyrelsen.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen garanterer, at sideaktiviteterne ikke berører den beredskabsmæssige del af selskabet.

- Der er totalt vandtætte skotter mellem beredskabet og sideaktiviteterne. Det afregnes time for time. Hvis jeg har et møde omkring sideaktiviteterne, bliver det registeret i det regnskab. Vi holder det fuldstændigt adskilt, siger Jarl Vagn Hansen.

- Hvad sker der, hvis sideaktiviteten giver underskud?

- Så bliver regningen sendt til den kommune, som betaler for sideaktiviteten, siger Jarl Vagn Hansen.

TrekantBrand skal droppe at køre busser i Fredericia, mener den konservative Dan Arnløv fra Vejle Byråd. Det tager fokus fra kerneopgaven, som må være at slukke brande og redde liv, mener han. Omvendt mener tillidsmand, at buskørslen og andre sideaktiviteter er med til at sikre, at der er ekstra brandmænd til at rykke ud i dagtimerne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Uroligt fokus

Dan Arnløv fastholder, at stationerne skal renses for sideaktiviteter.

- Det er muligt, at man kan skille tingene ad økonomisk, men når man har sideaktiviteter at tage sig af, så tager det uanset hvad fokus fra den egentlige opgave - at være beredskab, siger Dan Arnløv.

Han mener, at det er tid at reformere det blot tre år unge selskab, så man kommer tilbage til kerneopgaven. Men det kan samtidig være nødvendigt at tilføre selskabet kapital.

- Det er normalt ikke min stil, men vi er nødt til at være sikre på, at vi har et beredskab, vi kan stole 100 procent på. Vi havde et godt brandvæsen, da vi gik ind i fusionen, og vi blev lovet, at det ikke blev ringere eller dyrere. Nu må vi sikre, at vi får det, siger Dan Arnløv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Erhverv

Her får de avis i indflyttergave

Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gågade-debatten: Det er da en helt sort beslutning - men vi har alle et ansvar

Debatten om det lokale handelsliv er blusset op igen. Sat i gang af, hvad der på papiret ligner en ganske lille sag. Men en sag, som emmer af symbolik. Essensen i sagen er, at kommunens tekniske udvalget har sat gang i en klapjagt på gågaden for at finde de steder, hvor butikkerne overtræder et regulativ om skærme. Kogt helt ned, handler det om, at man ikke må have skærme med levende billeder. Det er i strid med et vedtaget regulativ. Det kunne ligne en krusning på overfladen, hvis vi var i opgangstider. Men sådan er det desværre ikke. En af butiksejerne på gågaden i Vejle, folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, Holst Sko, beskrev i avisen, at byens butiksliv er i krise. - De lokale politikere skulle meget hellere kikke på, hvad man kan gøre for at trække flere folk ned i gågaden, sagde han til avisen. Det har Niels Flemming Hansen ret i. Det virker - ovenpå black friday - som en helt sort beslutning i teknisk udvalg. I stedet for at lege regel-politi skulle man i stedet række en hånd frem og finde ud af, om man i fællesskab kunne gøre noget for at trække flere folk til bymidten. Det kunne måske ligefrem ske i samarbejde med nabo-byerne. Og udgangspunktet er nu ikke så ringe endda. Man skal passe på med at tale detailhandlen ned. Vejles butiksliv har med rette et par gange fået prisen som landets bedste. Men lige nu står handlen overalt i landet i stampe, også i Vejle. Så er priser nok så fine, men man kan ikke leve af dem. Derfor skal der gøres noget aktivt, og her er det vigtigt, at man opfatter kommunen som en samarbejdspartner, ikke en modstander. Men at det lokale handelsliv kan eksistere, er altså også dit og mit ansvar. Butikkerne er der kun hvis vi bruger dem i tilstrækkelig grad. Butikkerne ved jo for længst godt, at du allerede på forhånd har tjekket priser på nettet, og indrettet butikspriserne efter det, så tag dog den ekstra service med, som det er at handle direkte hen over en disk. Det er også en del af det at være borger i en by, at man tager aktivt del i det lokale handelsliv. Det er faktisk en ret fed fornemmelse.