Annonce
Vejle

Efter budgetforlig: Forlængelse af omstridt vej er ikke nævnt med ét ord

Sådan skal den nye vej sno sig op ad de skovklædte bakker mod Uhrhøj med udgangspunkt i en rundkørsel ved Vardevej, hvor den nuværende Vejledalen kobles på vejen mod Planetbyen. Illustration: Vejle Kommune
Kommunens oversigt over anlægsprojekter rummer tidligst penge til at forlænge vej fra ådalen helt til Jellingvej i 2022. Politikere afventer blandt andet afgørelse på klage
Annonce

Vejle: 40 millioner kroner.

Så meget vil det ifølge Vejle Kommunes mobilitetsplan fra 2018 koste at forlænge den planlagte vej til Planetbyen med endnu en etape til Jellingvej.

Spørgsmålet er så om, og hvornår det sker. I sidste uges forlig om budgettet for 2020 og de følgende tre år, er forlængelsen ikke nævnt. Det blev den i sidste års forlig. Dengang kunne man læse: "at tidsplanen for igangsætning af strækningen fra Planetbyen til Jellingvej drøftes i kommende års budgetlægning."

Men ifølge Venstres gruppeformand, Christoffer Melson er der ikke øremærket penge til projektet.

Kommunen sagde ja til sig selv

Mens Danmarks Naturfredningsforening hovedanke er, at tiden er løbet fra miljøredegørelsen fra 2009, har en nabo til projektet blandt andet fokus på, at det var kommunen selv, der godkendte ændringerne i vejprojektet og dermed afgjorde, at det ikke var nødvendigt med en helt ny VVM-vurdering.

Det var ganske rigtigt Vejle Kommunes planafdeling, der i juni accepterede de ændringer, der er foretaget i projektet siden den oprindelige plan. I området ovenfor bakkerne skal vejen flyttes 50 meter mod vest og graves delvist ned.

I svaret til klagenævnet gentager Vejle Kommune den argumentation, planafdelingen kom med overfor avisen tilbage i juni - nemlig at det var to forskellige afdelinger med to forskellige chefer, der henholdsvis ansøgte og godkendte ændringerne. Som kommunen skriver:

I henhold til miljøvurderingsloven må en myndighed, der er bygherre på projektet, ikke behandle en ansøgning om projektet eller træffe afgørelse herom, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden. Vejle Kommune har håndteret dette således, at ansøgningen er udarbejdet af afdelingen for Anlæg og Infrastruktur, der hører under stadsarkitektens område By og Land. Myndighedsbehandlingen er foregået i Planafdelingen under chefen for Plan og Byg.

I budgetforliget er der ganske vist afsat to gange 20 millioner kroner til infrastruktur i henholdsvis 2022 og 2023. Det svarer til prisen for forlængelsen.

- Det er rigtigt, men vi har ikke sat navn på, hvad de 40 millioner kroner skal gå til. Puljen skal bruges til projekter i mobilitetsplanen. Så det kan også være til andre dele af fremtidsplanen, siger Christoffer Melson.

Ifølge Venstres gruppeformand skyldes beslutningen om at afvente næste etape, blandt andet en igangværende klagesag over den planlagte vej fra ådalen til Planetbyen. Som avisen kunne fortælle i slutningen af juli, har Danmarks Naturfredningsforening sendt en klage til det statslige klagenævn i Viborg.

Klagerne går på kommunens beslutning om ikke at starte forfra på VVM-processen for det efterhånden 10 år gamle projekt. Den VVM-redegørelse, byrådet godkendte i januar 2009, er fyldestgørende, mener kommunen.

Forældet VVM?

Danmarks Naturfredningsforenings Vejle-afdeling ser anderledes på sagen. Foreningen mener, at VVM-tilladelsen er forældet, fordi projektet ikke kom i gang indenfor den normale frist på tre år. Derudover henviser naturfredningsforeningen i den omfattende klage til en række forhold, der har ændret sig i de 10 år, der er gået - blandt andet når det gælder dyrelivet i området og flere biler på vejene. Desuden var der forkert overskrift på den VVM-tilladelse, som byrådet godkendte 21. januar 2009.

Allerede da avisen skrev om naturfredningsforeningens klage i slutningen af juli, afviste Vejle Kommune indsigelserne. Kommunens planafdeling pegede blandt andet på, at arbejdet med vejanlægget blev sat igang indenfor fristen - nemlig i 2011, da Vejle Byråd godkendte bevillingerne til de første 400 meter af den 2,5 kilometer lange vej.

Vejanlæg trak ud

I et 14 sider langt skriftligt svar til klagenævnet fastholder Vejle Kommune sin argumentation. Og når arbejdet med de første 400 meter trak ud helt til 2017, skyldtes det den bløde undergrund. Den gjorde det nødvendigt at "forbelaste" området med store mængder jord, så den efterfølgende vej ikke ville synke.

Den forkerte overskrift på VVM-tilladelsen fra byrådsvedtagelsen i januar 2009 kan kommunen ikke løbe fra . Men i svaret til klagenævnet gør kommunen opmærksom på, at fejlen blev rettet i forbindelse med offentliggørelsen af tilladelsen en måned senere. Desuden lægger kommunen vægt på, at det daværende klagenævn otte måneder senere godkendte VVM-tilladelsen, da nævnet behandlede i november 2009 afviste en række klager over kommunens vejplan.

FOrmand: Vi vil ikke forfølge sagen

Heller ikke når det gælder nye dyrearter eller trafik anerkender kommunen, at det er nødvendigt med en helt ny VVM-redegørelse. Ganske vist er der fundet Birkemus og Bøgeløber siden 2009, men vejprojektet er indrettet med faunapassager for netop disse arter.

Hvis hele det skitserede ringvejsprojekt i mobilitetsplanen bliver gennemført, vil årsdøgnstrafikken ifølge de seneste beregninger være på 4700 biler. Det er 1000 flere end forudsætningerne i VVM-redegørelsen fra 2009. Men støjkravene er ifølge kommunen overholdt i forhold til naboerne, fordi vejen siden er flyttet cirka 50 meter længere væk fra Planetbyen og gravet delvist ned.

På den baggrund mener Vejle Kommunes planafdeling, at klagenævnet skal afvise klagerne, og nu venter både kommunen og naturfredningsforeningen med formand Uffe Rømer i spidsen på en afgørelse:

- Hvis den går os imod, vil vi ikke forfølge sagen yderligere, siger Uffe Rømer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Læserbrev

Byrådsmedlem: Derfor ønskede jeg, at Jytte Jensen-sagen skulle slutte her

Læserbrev: Vejle Byråd stemte i aftes (20. november, red.), om det ville anke byrettens afgørelse i sagen, hvor byretten har afgjort, at Vejle Kommune groft svigtede sin pligt til at varetage Jytte Jensens tarv tilbage i begyndelsen af 1980'erne. Byrådets flertal besluttede at anke sagen. Jeg var en del af mindretallet, og med dette indlæg ønsker jeg at fortælle om, hvorfor jeg stemte imod at anke sagen. Jeg synes, at byrettens afgørelse er helt klar: Der var tale om et groft svigt fra den daværende forvaltnings og politiske udvalgs side. Og jeg er sikker på, at landsretten vil komme til samme afgørelse, når den om formentlig et år eller mere er klar med sin afgørelse i sagen. Vejle Kommune er klart skyldig og må derfor stå til ansvar. Derfor ønskede jeg, at sagen skulle slutte her og give Jytte Jensen den retfærdighed og anerkendelse, som hun så ihærdigt søger og har ret til. Alle spekulationer om mulig erstatning, størrelsen heraf, hvor mange sager der herefter måtte blive rejst, om politikernes risiko for lovbrud og pålæg om bod og så videre måtte for mig komme i anden række. Jeg er oprigtigt ked af, at Jytte Jensen nu må se sagen starte forfra i landsretten.