Annonce
112

En tyv tog Bibelen med sig

Familiens bibel var ikke længere at finde på boghylden, efter tyven havde været forbi. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce

Vejle/Jelling/Give: Det er ikke hver dag, der bliver anmeldt tyveri af en bibel. Men det var tilfældet i denne weekend, hvor en villa på Risbankevej i Hesselbjerge uden for Give havde besøg af en tyv.

Indbruddet skete mellem lørdag klokken 14 og søndag klokken 10.30. Tyven havde knust et badeværelsesvindue for at komme ind, og inden for blev der stjålet fire til fem flasker spiritus, sølvfade, sølvbestik, en bordlampe og ikke mindst den brune læder-indbundne bibel med guldryg og en personlig inskription.

Det fortæller vicepolitiiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt i Vejle.

I tidsrummet mellem lørdag klokken 18 og søndag klokken 19.30 har der også været indbrud i en førstesals lejlighed på Bjerlev Hedevej i Jelling.

En rude var blevet knust til køkkenet, men man ved ikke, om der mangler noget fra lejligheden.

Der mangler i hver fald ikke noget fra Danbolig på Dæmningen, hvor et østvendt vindue blev brudt op mandag klokken 00.30.

Indbruddet aktiverede alarmen, men tyvene nåede ikke at rode i butikken.

- De er muligvis blevet skræmt af alarmen, siger vicepolitiinspektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gågade-debatten: Det er da en helt sort beslutning - men vi har alle et ansvar

Debatten om det lokale handelsliv er blusset op igen. Sat i gang af, hvad der på papiret ligner en ganske lille sag. Men en sag, som emmer af symbolik. Essensen i sagen er, at kommunens tekniske udvalget har sat gang i en klapjagt på gågaden for at finde de steder, hvor butikkerne overtræder et regulativ om skærme. Kogt helt ned, handler det om, at man ikke må have skærme med levende billeder. Det er i strid med et vedtaget regulativ. Det kunne ligne en krusning på overfladen, hvis vi var i opgangstider. Men sådan er det desværre ikke. En af butiksejerne på gågaden i Vejle, folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, Holst Sko, beskrev i avisen, at byens butiksliv er i krise. - De lokale politikere skulle meget hellere kikke på, hvad man kan gøre for at trække flere folk ned i gågaden, sagde han til avisen. Det har Niels Flemming Hansen ret i. Det virker - ovenpå black friday - som en helt sort beslutning i teknisk udvalg. I stedet for at lege regel-politi skulle man i stedet række en hånd frem og finde ud af, om man i fællesskab kunne gøre noget for at trække flere folk til bymidten. Det kunne måske ligefrem ske i samarbejde med nabo-byerne. Og udgangspunktet er nu ikke så ringe endda. Man skal passe på med at tale detailhandlen ned. Vejles butiksliv har med rette et par gange fået prisen som landets bedste. Men lige nu står handlen overalt i landet i stampe, også i Vejle. Så er priser nok så fine, men man kan ikke leve af dem. Derfor skal der gøres noget aktivt, og her er det vigtigt, at man opfatter kommunen som en samarbejdspartner, ikke en modstander. Men at det lokale handelsliv kan eksistere, er altså også dit og mit ansvar. Butikkerne er der kun hvis vi bruger dem i tilstrækkelig grad. Butikkerne ved jo for længst godt, at du allerede på forhånd har tjekket priser på nettet, og indrettet butikspriserne efter det, så tag dog den ekstra service med, som det er at handle direkte hen over en disk. Det er også en del af det at være borger i en by, at man tager aktivt del i det lokale handelsliv. Det er faktisk en ret fed fornemmelse.