Annonce
Børkop For abonnenter

Alternativet er en by uden skole: I Andkær overvejer de at skabe en friskole

Hvad skal der ske med skolen i Andkær, når indskolingen flyttes til Gauerslund? Lokale kræfter overvejer muligheden for i stedet at starte en friskole i bygningerne. Arkivfoto
Udsigten til, at Fælleshåbsskolens indskoling skal flytte til Gauerslund, kommer ikke som en uventet melding i Andkær. Der tænkes i at skabe en friskole på Andkær Skole, der vil komme til at stå tom efter udflytningen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Læserbrev

Indehaver af Snuromgaard: Vi søger blot retfærdighed og ordentlighed i denne urimelige sag

Læserbrev: Dette er et svar til læserbrevet "Ro på ridefysioterapien" af Brian Errebo-Jensen (bragt i VAF og Fredericia Dagblad 11. november, red.) Brian Errebo-Jensen, det er, så vidt jeg ved, heller ikke nogen hemmelighed, at der aldrig tidligere er pågrebet nogen ridefysioterapeut i misbrug af offentlige midler i Region Syddanmark. Derfor bør man reflektere over, om udsagnet "at afgive", som du så fint omtaler det, mon dækker over handlingen at fratage 20 timer? Du skriver meget medfølende: "store økonomiske omkostninger for fysioterapeuten"... Hvad med patienterne og Snuromgaard - hvilke menneskelige og økonomiske omkostninger har det mon haft for dem? Du må også være bekendt med ridefysioterapeutens sygemelding på Snuromgaard tilbage i februar. Dog praktiserede hun både i Jelling og i Ringe i samme periode og fik løn fra det offentlige, men ingen indtægt til Snuromgaard. Her må spørgsmålet være: Hvordan kan det tillades? Hermed fakta om, hvem der har magten, og hvor dårligt stillet ridestederne er. Og dette er måske årsagen til, at det ikke har været muligt at etablere et samarbejde med et sted i området øst for motorvejen i Vejle. Ligeledes stiller jeg spørgsmål ved din udtalelse om, at årsagen var et dårligt arbejdsklima. Har du en selvoplevet bevæggrund for denne udtalelse? Så vidt jeg ved, har du aldrig været på Snuromgaard. Og ridefysioterapeuten, når hun var her, og der ellers ikke var vikar på, sad ved sin pc i rytterstuen eller talte i telefon i behandlingstimerne. Her giver det mening at italesætte den negative vending "dårligt arbejdsklima", hvor patienter blev tilsidesat for ridefysioterapeutens administrative arbejde. Jeg uddyber gerne yderligere, hvordan den tidligere ridefysioterapeut skabte et dårligt arbejdsklima. Og opfordrer til at samtlige patienter bliver hørt om deres mening og oplevelse af samme med bekræftelse på manglende tilstedeværelse og faglighed. Hele fadæsen klinger meget hult, og set med mine øjne er det ganske enkelt et forsøg på at tillægge min virksomhed "det", der rent faktisk tynger ridefysioterapeuten og ridefysioterapien i denne sag. Det er da ude af proportioner! Dem efterlyser jeg og står gerne på mål for kritik af min virksomhed, men kan på ingen måde godkende dine negative udtalelser. Disse udtalelser nærmer sig injurier. Sidst, men ikke mindst, burde de personlige relationer i denne sag ikke få lov at vinde over patienternes behov. Snuromgaard er videre, det er patienterne ikke. Vi søger blot retfærdighed og ordentlighed i denne urimelige sag.