Annonce
Danmark

Kommentator: Populære tiltag gør det nemt at sælge finanslov

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Alle partier kan ifølge kommentator se vælgerne i øjnene, efter at ny finanslov faldt på plads mandag aften.
Annonce

Der blev givet og taget under de usædvanligt lange forhandlinger om finansloven for 2020. Men i sidste ende kan både regeringen, dens støttepartier og Alternativet være tilfreds med resultatet.

Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator ved Altinget.

- Det er en finanslov, der er taknemmelig at sælge, fordi det er ikke en sparefinanslov. Det er en finanslov med mange populære tiltag, siger han.

Et godt eksempel er ambitionerne på det grønne område, som ifølge Erik Holstein har fået en fremtrædende plads i finansloven.

- Klimadagsordenen, der var meget dominerende under valget, bliver afspejlet i finansloven og er allerede blevet rost af Greenpeace. Og så er der nogle fokuserede velfærdsløft i forbindelse med minimumsnormeringer og løft af psykiatrien.

- Så der er en række elementer, som gør, at alle partierne bag finansloven egentlig har et godt grundlag for at forsvare den, siger Erik Holstein.

Radikale skulle vise sig at være det stædigste parti under forhandlingerne, og politisk leder Morten Østergaard satte flere gang stolen for døren i den afsluttende fase af forhandlingerne.

Stædigheden har dog kun i et begrænset omgang vist sig at være besværet værd, vurderer Erik Holstein.

- De Radikale kan jo pege på dele af den økonomiske politik. De vil nok også pege på, at det er den grønneste finanslov nogensinde.

- Der hvor man kan sige, at de ikke har fået så meget, er udlændingepolitikken. De har nok ikke helt troet på det, men retorikken var skruet helt op, da man ønskede en helt ny retning for Danmark og så videre.

Mens De Radikale ifølge Erik Holstein må kigge langt efter en ny retning for Danmark på udlændingepolitikken, så vil man i SF utvivlsomt glæde sig over aftalen om minimumsnormeringer.

- Det er der, SF har lagt sine lodder, og der har de fået et resultat, som på sigt flytter noget. De er ikke ene om det, og Enhedslisten har i høj grad også kæmpet for det, men Enhedslisten er så ikke tilfredse med det resultat, som SF er kommet med.

Spørgsmål: Er der nogen tabere med den nye finanslov?

- Nej, det er ikke ligesom finanslovene i Løkke-årene, hvor Anders Samuelsen (tidligere leder i Liberal Alliance, red.) stod tilbage som en afklippet høne. Der er ikke nogen, som er klædt af efter det her. Alle kan pege på de ting, som de har satset på.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Erhverv

Her får de avis i indflyttergave

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.