Annonce
Danmark

Kræftens Bekæmpelse: Ny finanslov giver færre unge rygere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Partierne bag finansloven for 2020 har besluttet at lade priserne på cigaretter stige til 60 kroner per pakke.
Annonce

Færre børn og unge vil fremover begynde at ryge.

Det er ifølge Kræftens Bekæmpelse en afledt effekt af finansloven for næste år, som mandag aften er blevet forhandlet på plads.

Med finansloven har regeringen og forligspartierne besluttet, at prisen på en pakke cigaretter skal stige til 60 kroner i 2022.

- Det er en rigtig god nyhed. Det betyder, at rigtig mange børn og unge, som ellers ville begynde at ryge, ikke gør det, siger direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

I første omgang stiger prisen på cigaretter til 55 kroner. Det sker næste år, og efter et par år ender prisen altså på 60 kroner.

Selv om Kræftens Bekæmpelse er begejstret for udfaldet, ønsker organisationen i sidste ende, at en pakke cigaretter skal koste 90 kroner.

I Norge er prisen på cigaretter netop 90 kroner. Efter at prisen på tobak i norske forretninger blev hævet, faldt antallet af unge rygere markant.

- 90 kroner er stadig vores mål. Men vi er helt tilfredse med, at første skridt er taget med denne finanslov, siger Jesper Fisker.

Prisen på cigaretter var et varmt emne i valgkampen, hvor en række partier gik til valg på at øge prisen. Socialdemokratiet ville dog ikke dengang lægge sig fast på, hvor meget dyrere cigaretterne skulle være.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse påpeger, at 90 procent af dem, der ryger, begyndte inden de blev 20 år.

- Så hvis vi undgår at børn og unge begynder at ryge, vil der være langt færre rygere i det hele taget, siger Jesper Fisker.

Prisen er isoleret set det vigtigste redskab, hvis man skal forhindre, at børn og unge begynder at ryge, mener Kræftens Bekæmpelse.

Men der er også andet, man kan gøre.

- Prisstigningen skal følges af røgfri skoletid i grundskolen og på alle ungdomsuddannelser, tobak under disken og neutrale pakker uden logo.

- Og så skal reglerne gælde alle produkter med tobak eller nikotin, også snus, e-cigaretter og tilsvarende skadelige produkter, siger Jesper Fisker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.