Annonce
Danmark

Millionpost skal hjælpe svært psykisk syge danskere

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foreningen Bedre Psykiatri kalder penge, der er afsat på finansloven til psykiatrien, for "et markant løft".
Annonce

Med finansloven for 2020 er der afsat 600 millioner kroner til psykiatrien.

Det er en tiltrængt håndsrækning, mener foreningen Bedre Psykiatri.

- Det betyder, at vi kommer i gang med at løfte indsatsen i forhold til de sværest ramte psykisk syge.

- Noget af det, der betyder allermest for behandlingen af psykisk syge, er, at der er tid til at lave en ordentlig behandling.

- Alt for mange oplever i dag, at de bliver udskrevet, før de egentlig er blevet raske, siger landsformand Knud Aarup.

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er mandag aften blevet enige om næste års finanslov.

På finansloven indgår netop en styrkelse af psykiatrien.

- Da psykiatrien i dag er meget slidt ned, og da der mangler rigtig mange ressourcer - herunder sengepladser - så er det et virkeligt markant løft i forhold til, hvad vi har oplevet de sidste mange år, siger Knud Aarup.

De samlede årlige udgifter til psykiatrien er i dag cirka 8,5 milliarder kroner. De 600 millioner kroner på finansloven svarer til et løft på syv procent årligt.

Med millionbeløbet forventer Bedre Psykiatri, at der vil blive ansat flere læger og sygeplejersker på de psykiatriske afdelinger, og at der dermed vil blive mere tid til den enkelte patient.

- At man får bedre tid, gør for det første, at de mest alvorligt syge kan få det bedre og for nogles vedkommende komme ud, blive raske og få et liv.

- Desuden betyder mere tid, at man ikke længere har en undskyldning for ikke at inddrage de pårørende i arbejdet med de psykisk syge.

- Det er noget af det, der halter rigtig meget i dag, siger Knud Aarup.

Han påpeger, at midlerne på finansloven er afsat til psykiatrien på sygehusene. Det næste, der er behov for ifølge Bedre Psykiatri, er en styrkelse af socialpsykiatrien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.