Annonce
Vejle

Politikere har en bagtanke: 8. klasse skal også i praktik

Byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen (R) er klar til at gøre et stykke arbejde for at sikre meningsfulde praktikoplevelser til eleverne i 8. klasse. Arkivfoto: Michael Svenningsen
De unge skal have en bredere baggrund for at vælge uddannelsesretning, vedtog Vejle Byråd i budgetforliget. Men 8. klasserne skal også have hjælp til at finde brugbare praktiksteder, lover udvalgsformand.
Annonce

Vejle: Elever i 8. klasser i Vejle Kommunes folkeskoler skal på ny i erhvervspraktik fremover. Det vedtog Vejle Byråd som en del af årets budgetforlig, som alle otte partier med pladser i byrådet står bag.

Politikernes bagtanke med dén beslutning er at give skoleeleverne et større grundlag for deres valg af uddannelsesretning efter folkeskolen.

- Kunne vi eventuelt få flere til at gå i erhvervspraktik, ville det ikke gøre noget. Men det er selvfølgelig ikke sådan, at alle skal have en erhvervsfaglig uddannelse. Men en del elever får snuset til områder, de måske ellers ikke ville komme i kontakt med, siger Torben Elsig-Pedersen (R), der er formand for børne- og familieudvalget.

Det skal give mening for de unge

I dag er det forskelligt, om skolerne har praktik på 8. klassetrin. Nu skal alle have det, og det kommer oven i det, der foregår på 9. årgang.

- I gamle dage var der også praktik i 8. klasse. Men det var ikke lige nemt at finde steder, og når nu 1000 elever skal have mere praktik, bliver vi nødt til at se på muligheder og barrierer, så de kan få et meningsfuldt indhold i praktikken, siger Torben Elsig-Pedersen.

Derfor er det aftalt, at børne- og familieudvalget samt arbejdsmarkedsudvalget skal arbejde sammen om at finde et godt system.

- Vejle Kommune bliver som kommunens største arbejdsplads også nødt til at være med her. Vi har også mange typer job, hvor vi ved, der opstår mangel på hænder i fremtiden inden for omsorgs-, sundheds- og børneområderne, bemærker han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce