Vejle Kommune For abonnenter

Premiere på ny fast service: Vi fortæller om alle de seneste bolighandler i Vejle Kommune

Vejle Amts Folkeblad har i dag premiere på en ny fast service for vores betalende abonnenter. Hver mandag morgen opdaterer vi dig om de seneste bolighandler i Vejle Kommune_ Hvem har handlet? Og hvad har boligen kostet? Oplysningerne stammer fra den digitale tingbog og fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Efter kræftsygdom har ridefysioterapi hjulpet Mona: Men træningen er spildt, hvis man skal køre langt bagefter

Annonce
Leder For abonnenter

Når de få kan ødelægge det for de mange

De går og ærgrer sig i Brejning-området i denne tid. En storstilet plan, der såvel skulle skabe en kystsikring som skabe en god badestrand, alle kunne benytte, er faldet til jorden med et stort plask. Og det er ikke, fordi Vejle Kommunen har smækket en pengekasse i, men fordi nogle af de berørte lodsejere i Kellers Hus, der skulle afgive noget strandret, holdt på deres og sagde nej. Det er de i deres soleklare ret til at gøre. Men man kunne godt engang imellem ønske, at flere så ud over egen næsetip og bidrog til noget, der i den grad kunne blive til gavn for de mange. Afvisningen af strandplanen får nemlig vidtrækkende konsekvenser. Det betyder ikke blot, at en planlagt offentlig strand med diverse faciliteter og gode p-forhold ryger i vasken, men også, at en planlagt kystsikring ikke kan blive til noget, når helhedsplanen ikke kan gennemføres. Normalt vil en kommune ikke kystsikre, men man var klar til at gøre en undtagelse ved Brejning, fordi der var udsigt til at få en offentlig strand. Og der er småt med god strand fra Vejle og nærmest helt til Hvidbjerg/Høll. Kommunen har arbejdet hårdt med planen i flere år, og netop fordi der også var private parter i spil, har man holdt mange kaffemøder, og man håbede, at projektet var i hus. Men da beboerne i den omtalte bebyggelse til allersidst skulle stemme om projektet, endte det med en tommelfinger nedad. Det var en bet for kommunens tekniske forvaltning og en bet for borgerne i lokalområdet og resten af Vejle. En fin strand med god synenergi med havnen i Brejning ville have været et fint udflugtsmål for byens børnefamilier. Og så meget støjer børn på en strand altså ikke. Og når man samtidig i sidegevinst fik ryddet op i brokker, sten og beton og sikret kysten, så forstår man godt, at der hos kommunen og hos andre i lokalområdet er lidt bitterhed over, at de få ikke ville være med til at gøre noget for de mange. Man burde tage en ny snak med dem, der stemte nej og se, om der ikke med nogle justeringer kan skabes en positiv stemning for projektet.