Annonce
VB

VB's vinterprogram: Turen går til Portugal

VB har de seneste mange år brugt Tyrkiet som destination for træningslejre, men i 2020 går turen til Portugal. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vejle Boldklub spiller i løbet af januar og februar fire kampe på dansk grund og tre i forbindelse med træningslejren i Portugal.
Annonce

Vejle: Efter flere end en halv snes år med Tyrkiet som destination for vinterens træningslejr rykker Vejle Boldklub mod vest.

I 2020 går turen til det sydlige Portugal, og det sker efter ønske fra træner Constantin Galca.

Normalt er både baner og klima bedre i det sydlige Spanien og Portugal i januar og februar, end det er i Tyrkiet, og i 2019 blev mange af de danske klubber, som tog til Tyrkiet, ramt af et for årstiden umanerligt dårligt vejr. Ekstrem voldsom regn og blæst betød, at VB i 2019 måtte aflyse flere træningspas, og på grund af oplevelserne i 2019 har også andre danske klubber end VB i 2020 valgt Tyrkiet fra, selvom træningslejre i Spanien og Portugal normalt er dyrere end tilsvarende lejre i Tyrkiet.

VB-truppen drager af sted lørdag 8. februar og kommer retur to uger senere, lørdag 22. februar.

I forbindelse med træningslejren lyder planen, at VB spiller tre kampe, men hverken modstandere eller spilletidspunkter er endnu på plads.

VB's vinterprogram

Fredag 10. januar
Træningsstart

Lørdag 18. januar
VB-Ringkøbing IF

Lørdag 25. januar
VB-Kolding IF

Onsdag 29. januar, 13.00
Randers FC-VB

Torsdag 6. februar, 17.00
VB-Aarhus Fremad

8. til 22. februar
Træningslejr, Portugal

Søndag 1. marts, 15.00
15.00 VB-HB Køge (forårspremieren)

Der mangler spilletidspunkt for flere af kampene, og det er desuden endnu ikke afgjort, hvor kampen mod Kolding IF spilles. VB forventer at spille tre kampe i forbindelse med træningslejren i Portugal.

VB begynder blødt

På plads er til gengæld de fire kampe, som VB i løbet af januar og februar spiller på dansk grund, og de bliver mod hold af blandet kvalitet.

De fire modstandere er Ringkøbing IF og Aarhus Fremad fra 2. division, 1. divisionskollegaen Kolding IF og superligamandskabet Randers FC.

Den første af de fire modstandere er Ringkøbing IF.

- Det var Galcas ønske, at vi begynder mod en på papiret blød modstander, siger Morten Bisgaard, trænerassistent i VB.

Ringkøbing IF, som trænes af den tidligere VB-træner Nicolai Wael, overvintrer på næstsidstepladsen i den ene af de to 2. divisions-puljer.

Siden kommer kampe mod Kolding IF, Randers FC og Aarhus Fremad. Kampen mod Randers FC adskiller sig fra de øvrige ved, at der spilles tre gange 45 minutter efter ønske fra randrusianerne.

- Det var ikke et koncept, Galca kendte til, men han efterkom ønsket fra Randers, siger Morten Bisgaard og fortsætter:

- Vi har taget vores U19-træner i ed, for vi det bliver en kamp, hvor vi får brug for en del spillere fra U19-holdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce