Læserbrev

Cigaretter og tobak hører ikke hjemme i landets skolegårde

Læserbrev: På mange folkeskoler og ungdomsuddannelser findes der i dag såkaldte "rygeskure", hvor unge rygere stimler sammen i frikvartererne for at ryge. I Lægeforeningen mener vi, at vi skal turde at udfordre den rygekultur, som eksisterer på nogle af landets skoler, og i stedet tilbyde vores unge røgfrie fællesskaber i pauserne. Vi ved, at ni ud af ti unge starter med at ryge, før de er fyldt 20 år, og derfor presser Lægeforeningen på for at få indført røgfri skoletid. Det er et vigtigt skridt på vejen mod en røgfri fremtid. Statens Institut for Folkesundhed har lavet en rapport om gymnasieelevernes trivsel, eller rettere mistrivsel, for den viser blandt andet, at ni procent af de danske gymnasieelever ryger dagligt. Det kalder på handling, og jeg mener, der skal forebygges mere, og der skal indføres røgfri skoletid - både i folkeskoler og på ungdomsuddannelserne. Kort sagt, så hører cigaretter og tobak ikke hjemme i landets skolegårde. For hvert år er tobak årsag til 13.600 dødsfald og den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. Derfor vil en røgfri skoletid, sammen med de højere tobakspriser, som regeringen har aftalt med dens støttepartier i finansloven for 2020, være to vigtige skridt imod at nedbringe antallet af alvorlige kræfttilfælde og tobaksrelaterede dødsfald.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Vi bør alle kunne blive enige om, at der nu skal sættes ind, så der ikke fremover bliver svindlet med offentlige midler

Læserbrev: Det seneste år har vi været ramt af en række spektakulære svindelsager. Britta Nielsen lænsede de offentlige kasser for over 100 mio. kr., og senest er det kommet frem, at noget tilsvarende er sket i forsvaret, dog indtil videre for et mindre beløb. Sagerne viser, at kontrollen ikke har været god nok, eller måske mere præcist, så er det de forkerte, som er blevet udsat for kontrol. Det vil Venstre nu gøre noget ved. Vi skal lære af fortidens fejl, så den slags sager ikke opstår i fremtiden. Venstre foreslår derfor, at Rigsrevisionen laver en gennemgang af alle relevante ministerier og styrelser, hvor der ikke er den tilstrækkelige funktionsadskillelse og kontrol med folk, der har adgang til udbetaling af penge. Hvis der findes uhensigtsmæssige procedurer, så skal de ændres, så vi undgår flere sager som Britta i Socialstyrelsen og nu den i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det skylder vi de mange offentligt ansatte, som hver dag går på arbejde og løser deres opgaver med dygtighed og ærlighed. Deres arbejde og omdømme skal ikke ødelægges af nogle få brodne kar, som har suget til sig af skatteydernes surt tjente penge. Danmark er et samfund, hvor vi har tillid til hinanden. Vi stiller uden videre en bod ud til vejen med kartofler eller æg i den tro, at de forbipasserende betaler for deres varer. Det gør vi, fordi vi stoler på hinanden, og det er måske en af de allerbedste ting ved Danmark. På samme måde regner vi heller ikke med, at ansatte i det offentlige overfører millionbeløb til sig selv. Den tillid skal vi have genoprettet. Det er ekstremt vigtigt, og derfor bør statsministeren sætte sig i spidsen for det arbejde ved at indkalde Folketingets partier til forhandlinger. Venstre vil i hvert fald gerne bakke op om statsministeren på det her punkt. Opgaven er ganske enkelt for vigtig til, at der må gå politik i det. Vi bør alle kunne blive enige om, at der nu skal sættes ind, så der ikke fremover bliver svindlet med offentlige midler. Det kan tilliden mellem borgerne og staten ganske enkelt ikke holde til.

Læserbrev

Reaktion på Kiddesvej-læserbrev: Tror nok, at det kan blive en af grundene til nye folk ved (cykel)styret i Vejle

Læserbrev: Tak til VAF for at bringe Niels Pedersens læserbrev 10. december ("Tror nok, at det var en af grundene til, at Vejle Kommune hoppede på den limpind at få Tour de France til Vejle", red.) Men først og fremmest tak til Niels for at have skrevet et af de bedste af slagsen i årevis. Det er den slags, der er brug for, når tingene løber løbsk i endnu et eksempel på idrætspolitisk ingenmandsland, hvor de involverede parter henholdsvis træffer uventede beslutninger og udsteder nye blankochecks. Alt imens det tavse flertal åbenbart stadig forholder sig eftergivende og stiltiende i glæde over kommunens mangel på rettidig økonomisk omhu i forblændelse over at have scoret Vejle som en af startbyerne i Tour de France 2021. Vel er dette ikke en landspolitisk skandale af ministeriel socialstyrelses eller forsvarets ejendomsstyrelses størrelse. For slet ikke at tale om bankmæssige hvidvask-dimensioner. Men på lokalt plan er det mindst lige så undergravende for tilliden til vores folkevalgtes dømmekraft og respekt for skatteborgerne. Nu forestår, som Niels også så rigtigt skrev med andre ord i slutningen, vælgernes dømmekraft og respekt for politikerne ved næste kommunalvalg!

Læserbrev

Byrådsmedlem: Vi by-udvikler uden at tage nok hensyn til, hvad det betyder for dem, der allerede bor i områderne

Annonce
Læserbrev

Lad os give turistbureauet en chance - lad os udvikle og ikke afvikle

Læserbrev: Lukning af turistbureauet er et slag i ansigtet på de mange turistaktører, der laver et kæmpearbejde for at servicere de mange turister, der især besøger Juelsminde-halvøen. Et flertal uden om Venstre har netop besluttet at nedlægge turistbureauet med udgangen af 2020. Så sent som på byrådsmødet 25. september besluttede man at lave et turistsamarbejde med Horsens og Odder kommuner, der især skulle arbejde indenfor de tre indsatsområder markedsføring, information og digitalisering samt udvikling af turismen. Hele byrådet stemte for, og ud af et budget for turistområdet på 1,6 mio. kr. blev der afsat godt 1,1 mio. kr. til dette samarbejde. Derefter var der ca. 450.000 kr. tilbage, som man kunne benytte internt til turistfremme i Hedensted Kommune, og i min optik ville det være logisk at fortsætte et samarbejde med Juelsminde Camping om at drifte et bemandet turistbureau i sommersæsonen. Ud over dette turistbureau kunne man sagtens, inden for budgettet, forestille sig selvbetjeningsskærme og brochurestativer rundt omkring i kommunen, men det er altså Juelsminde-halvøen, de fleste turister søger hen til, og uanset hvilke nye tiltag man kan finde på, er der ingen teknik, der kan erstatte den personlige betjening. Man udvikler ikke turismeindsatsen med disse nye tiltag, man afvikler. Socialdemokratiet med borgmester Kasper Glyngø i spidsen er så forhippet på at lukke turistkontoret, at man ikke engang vil vente på en evaluering sidst i 2020 på sæsonens forløb. Et underligt forløb, når man tænker på, at så sent som i januar 2019 foreslog samme parti at udvide turismeindsatsen med bl.a. at bygge nyt turistkontor i et påtænkt kulturhus på Liniepavillionens grund. Lad Kystland-samarbejdet udføre den overordnede turismeindsats med at trække turister til området, men når de så er i området, er det vigtigt, vi giver dem nogle autentiske og personlige oplevelser. Og her må turistbureauet gerne være lidt mere proaktiv. Ansæt et par unge turistguider i højsæsonen, der guider og deler brochurer ud i Juelsminde by, måske byder de mange sejlende gæster velkommen med en lille pose med byens gode tilbud og en turistguide, arrangerer krabbefiskekonkurrence, laver sandslotte konkurrence m.m. Når man læser i den nationale strategi for dansk turisme frem mod 2025, fremhæver de bl.a. også: "Danmark skal være en nærværende turistdestination, hvor vi sammen med vore gæster skaber ægte og mangfoldige oplevelser af høj kvalitet - altid i øjenhøjde og tæt på". Lad os give turistbureauet en chance, lad os udvikle og ikke afvikle.

Læserbrev

Gruppeformand for S til byrådskollega: Man skal ikke kaste med sten, hvis...

Læserbrev: En kommunal nytårskur er ikke et fora, hvor man skal være partipolitisk eller invitere gæster efter deres politiske overbevisning, det kan vi hurtigt blive enige om. I søndagens udgave af Horsens Folkeblad og VAF har Merete Skovgaard-Jensen et læserbrev med, hvor hun i skarpe vendinger kritiserer, at borgmesteren har valgt Niels Fuglsang, som er socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet, til at være årets gæstetaler til nytårskuren for erhvervslivet i Hedensted Kommune. Niels Fuglsang er valgt som taler, fordi han sidder centralt placeret i EU som medlem af udvalget for industri, forskning og energi. Niels skal tale om, hvad der er på vej fra EU på de områder, med særligt fokus på klima og grøn omstilling. Jeg synes lige, jeg vil minde Merete om, at i 2016 valgte daværende borgmester Kirsten Terkilsen (V) erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen fra Venstre som gæstetaler, hvor han præsenterede en ren Venstre-regerings udspil "Vækst og udvikling i hele Danmark". Altså en politisk holdning og udspil i sin reneste form. Der var der, mig bekendt, ikke nogen, der tog anstød af, at han var fra samme parti som borgmesteren. Der er et gammelt ordsprog, der siger: "Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus". Det ordsprog har Merete Skovgaard-Jensen åbenbart helt glemt. Kære Merete, mød op til nytårskuren og hør, hvad der rører sig på de europæiske linjer inden for industri, forskning og energi. Det er jeg helt sikker på, der er mange fra det lokale erhvervsliv, der er meget interesseret i.

Læserbrev

Nytårskur i Hedensted: Mener borgmesteren ikke, at der er inspiration at hente hos nogen herfra?

Læserbrev: Jeg har som mange andre fået en invitation fra Hedensted Erhverv og Hedensteds borgmester, Kasper Glyngø, til den traditionsrige nytårskur i kommunen. Normalt bliver jeg rigtig glad over at modtage en invitation, men denne invitation efterlader flere spørgsmål end svar. Jeg har deltaget i nytårskuren med stor glæde i masser af år. Det er en anledning til at mødes med mange af kommunens driftige erhvervsfolk og handlende, engagerede foreningsfolk, borgere mv. Det sætter jeg pris på. Jeg har tidligere lyttet interesseret til borgmesterens fortolkning af det forgangne år samt visioner og planer for det kommende. Og ikke mindst har det altid været meget spændende at opleve årets gæstetaler. Gæstetaleren har indtil nu været en spændende oplægsholder med rødder i det lokale erhvervsliv. Vedkommende har fortalt om sin virksomhed og dens resultater, udfordrende forandringsprocesser, som vedkommende har stået i spidsen for, arbejdet med ændret image og markedsføring af sin virksomhed, udfordringerne med at komme igennem en "shitstorm" eller noget helt femte. Disse oplæg har imponeret mig og givet anledning til eftertanke og inspiration. I år har borgmesteren imidlertid bestemt, at det skal være anderledes. Det skal være slut med at invitere en erhvervsmand/-kvinde fra Hedensted Kommune. I stedet er årets gæstetaler én af partikammeraterne, Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, der er medlem af Europa-Parlamentet. Jeg kender ikke Niels Fuglsang, men er sikker på, at han er en udmærket politiker og menneske. Dog undrer jeg mig lidt over, hvorfor deltagerne ikke længere skal inspireres af en person med rødder i vores lokale erhvervsliv. Mener borgmesteren ikke, at der er inspiration at hente hos nogen herfra? Kan han ikke komme i tanke om lokale erhvervsfolk, der kan inspirere ham og os andre? Eller? Set ud fra et demokratisk synspunkt kan det også undre, at der kun er fundet anledning til at invitere et europaparlamentsmedlem af én bestemt politisk observans, nemlig borgmesterens. Er der virkelig ikke plads til andre tilgange i Europa-politikken end borgmesterens? Hvad er i øvrigt årsagen til, at det netop er i år, der skal sættes fokus på det europæiske samarbejde på Hedensted Kommunes nytårskur? Og er der inviteret bredt fra alle politiske partier, der er repræsenteret i Europa-Parlamentet? Eller er det kun partikammeraten, der har modtaget en invitation? Det kan være rigtig fint at forny og ændre på traditionerne, hvis forandringerne er til noget bedre. I denne sammenhæng mangler jeg bare at forstå, hvad bruddet med en god tradition handler om.

Læserbrev

Brian Larsen-sagen: Respekten og tilliden til det enkelte individ skal altid vægtes højere end system og rigide regler

Læserbrev: Brian Larsen fra Hedensted blev mødt af spørgsmål, der var over stregen for, hvorledes jobcenteransatte kan gå i forbindelse med ressourceforløb. I løbet af ugen har beskæftigelseschefen og borgmesteren undskyldt samt belært kommunens ansatte om, at det var langt over stregen at spørge ind til personlig hygiejne-spørgsmål i forbindelse med møde på jobcenteret i Hedensted. Vi Konservative ønsker at sætte mennesket frem for systemet. Hver enkelt dansker kommer jævnligt i kontakt med det offentlige system. Skattebetaling, lægebesøg, uddannelse, transport, tilskud, fritidsliv og meget andet er enten støttet eller reguleret af det offentlige. Mødet med det offentlige skal være så nemt som muligt, og det offentlige skal bære præg af en service-orienteret kultur. Det offentlige er til for borgerne, ikke omvendt, og selvom det offentlige har monopol på mange områder, så skal tilgangen være den samme som i enhver profit-drevet organisation, nemlig den højest ønskede kvalitet for færrest penge. Det sikrer både respekten for den enkelte, der får hjælp i det offentlige system, og for skatteyderne, der betaler. I Hedensted Kommune har vi fremstået som en af de kommuner med lavest antal arbejdsløse. Det har og er vi stolte af. Med succesen i hånden vil vi Konservative i Hedensted Kommune ønske, at lignende sager ikke opstår. Respekten og tilliden til det enkelte individ skal altid vægtes højere end system og rigide regler. Vi går til valg på en borgerrådgiver i kommunen, der skal have til opgave at behandle klager over kommunens sagsbehandling og medvirke til, at der ydes god service med borgeren i centrum. Derudover en borgerombudsmand, som skal arbejde for borgerne i sagerne.

Læserbrev

Vi er alle blevet til profeter

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn) I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug. En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen. Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne. Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste. Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm. Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes. Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb. Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser. Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt. Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat. Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog. Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt. Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde. Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

Læserbrev

Kiddesvej afvist: Tror nok, at det var en af grundene til, at Vejle Kommune hoppede på den limpind at få Tour de France til Vejle

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Debat

Debat: Mette, lær af Churchill og sæt indsatsen for klimaet i system

Vi har netop fejret 30-året for Berlinmurens fald og i disse år siger vi farvel til de allersidste fra en generation, som kan huske tiden under 2. verdenskrig og det, som freden kostede og krævede. Det er på mange planer givende at mindes. Ex. byggede Winston Churchill i 1939 ‘Cabinet War Room’ i London, som samlede trådene under krigen - og dét skulle vise sig at blive en af de afgørende årsager til frihedens redning. Dengang var verdensfreden den største udfordring. I dag er det klimaet. Jeg har derfor et forslag til statsminister Mette Frederiksen: Opret et ‘Klimaets War Room’. Danmarks statsminister har nemlig en vigtig ambition, som hun deler med mange. Vi skal reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030. Det er mindst 20 procent mere en det mål, EU snart samles om at ville nå. Hvis det lykkes, er Danmarks rolle som lysende eksempel for resten af Europa for alvor bøjet i neon. Men statsministeren har ikke gjort det nemt, efter at hun for nylig afleverede nogle temmelig kække kommentarer i en debat om EU’s kommende syvårsbudget. Her sagde hun kort og godt til sine kollegaer i Det Europæiske Råd, at hun var “rystet” over nogle af de foreslåede budgetposter, og at det var “fuldstændig gak”. Også jeg er imod, at EU’s samlede budget skal øges. Men forslag til, hvordan dette skal realiseres, bør formuleres noget mere begrundet og konstruktivt. Europa opfatter nogle gange os danskere som lige lovligt egenrådige og hurtige på aftrækkeren. Lidt som gravhunden, der med sin bedrevidende gøen irriterer de større hunde, som ikke kan sprinte lige så friskt rundt i manegen. Med statsministerens udtalelser blev denne karikatur af Danmark desværre bekræftet. Hvad værre er, så kan denne oplevelse af Danmark skade vores muligheder for at få den hjælp til selvhjælp i EU, som vi i høj grad har brug for, hvis vi skal nå 70 procents CO2-reduktion. Det er jo netop i kraft af EU, at dette kan lade sig gøre uden at skade dansk konkurrenceevne og arbejdspladser. For det er EU, der sætter rammer og vilkår for handel, forskning og industri. Danmark skal derfor bruge alle sine diplomatiske kræfter, så de andre EU-lande gider at høre på os. En ung, nyvalgt statsminister kan måske godt synes, at de stive budgetprocesser trænger til en rusketur - fair nok - men vi opnår intet positivt ved at begynde med at smide om os med fornærmende kommentarer. Principielt skal vi politikere slet ikke blande os i proces. Mange politikere har gennem tiderne gjort sig skyldige i en masse proces-kludder, det koster mange penge at rette op på. Tænk bare på de meget omtalte sager om skat, trafik, sundhed, udflytninger af statslige virksomheder osv. Intentionerne fejlede ingenting. Men projekterne manglede noget vigtigt, som heller ikke klimaet kan undvære: Overblik og sammenhæng mellem kaskaderne af beslutninger, der sikrer størst mulig effekt på bundlinjen. Læg hertil en ordentlig debat og diskussion, som er drevet af fakta og fremdrift - og som er fri for tomgangsmarkeringer og dårligt diplomatisk håndværk. Konsekvenserne af klimaforandringerne er nemlig fatale. Dødsfald, der kunne have været undgået, og uoprettelig skade på klodens biodiversitet. Det er de barske realiteter. Derfor var det forfriskende, da en erfaren kommentator fornylig spurgte os EU-parlamentarikere med sit skarpe, drilske blik: “EU har klimaet som første politiske prioritet. Det samme har regeringen og de fleste politiske partier i Danmark. Men hvem koordinerer egentlig de tiltag, der tages i EU, i Folketinget og i regeringen? Er det ministre, embedsmænd, parlamentarikere eller hvem? Når klimaet på samme tid er førsteprioritet i EU-parlamentet og i Folketinget, er der så ikke en betydelig risiko for, at man ikke kører med samme prioriteter eller i samme tempo?” Spot on! Og lægger man oveni, at den ene part måske synes, at den anden er lige lovlig kæk, så er der overhængende risiko for ‘viel Geschrei und wenig Wolle” - eller stor ståhej for ingenting - og en masse talen forbi hinanden, mens man gensidigt beskylder hinanden for at være årsag til at der ikke sker nok. Derfor foreslår jeg Mette Frederiksen, at hun opretter et såkaldt ‘Klimaets War Room’, der samler alle relevante danske og EU aktører inden for politik, erhvervsliv og forskning. Lad os skabe et rum for koordinering af klimapolitiske tiltag og håndtag. Lad os få et rum, der har plads til og overblik over både de store tandhjul og de små - men afgørende - skruer. Lad os få et rum, hvor aktørerne - uanset hvilke danske eller europæiske institutioner, de repræsenterer - er dedikerede mod at indfri den danske ambition på en måde, der bidrager til, at resten af EU følger med. Et rum, hvor vi viser, at nok er danskere kvikke i replikken, men vi er også det folk i Europa, der evner samtalen og samarbejdets kunst. Og vi tror på, at alle vil gøre det bedste, de kan. Mette Frederiksen skal som den dygtige vært facilitere processerne og et frugtbart samspil mellem de deltagende aktører. Et “Klimaets War Room” kan blive en rollemodel for resten af EU, fordi det forbinder nationalstatens suveræne initiativer med det europæiske fællesskab - og omvendt. Sådan sætter en dansk statsminister sig i respekt og skaber resultater.

Læserbrev

Gode nyheder og en klar skuffelse i finansloven

Læserbrev: Billund Kommune vil med den nye finanslov i 2020 få omkring syv millioner kroner mere til kernevelfærd. Det vil betyde noget for eksempelvis børnene, skoleeleverne og ældreplejen. I oktober skrev JydskeVestkysten ved fremsættelsen, hvad finanslovsforslaget ville betyde for friskolerne, ungdomsuddannelserne og for oprensningen af jordforureningen i Grindsted. Nu er det så tid til at se, hvad der faktisk er vedtaget. De foreslåede besparelser på friskolerne blev ikke til noget. Det er jeg godt tilfreds med. Fri- og privatskoler skal ikke ”skæres over én kam”. Friskoler i landdistrikterne, som ofte har overtaget elever efter den folkeskole, der blev lukket efter kommunalreformen, skal vi ikke svække. Efter flere års besparelser er det heldigvis nu også lykkes at tilføre landets folkeskoler flere penge. Kommunens ungdomsuddannelser kan også gå lysere tider i møde. Det forkætrede omprioriteringsbidrag, som betød besparelser på flere millioner kroner, findes ikke mere. I stedet er der udmøntet flere penge til erhvervsuddannelserne i landdistrikterne. Hvert år i en fireårig periode vil Grindsted Landbrugsskole og Erhvervsgymnasiet få ekstra 841.667 kroner. Til sidst en klar skuffelse. Oprensning efter jordforureningen er en mærkesag for mig – og jeg har ikke skiftet holdning eller engagement, fordi der er kommet en ny regering. Jeg mener, at der på finanslovene bør afsættes en særskilt pulje til oprensning. Der er ikke brug for flere undersøgelser – vi skal gå i gang nu. Jeg vedkender, at vi ikke kan løse alle udfordringer med én første finanslov. Men jeg vedkender, at jeg har et ansvar og regeringen har et ansvar, når den siger: Det er en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.